Velkommen i mit univers...
Træd ind i Refugiet. Et lettere skørt, smukt kreativt og fuldstændig trygt frirum for dit hår og din sjæl. Efterlad støjen ved døren.


faglig stolthed
Men hvem er så frisøsen?
Mit navn er Trine, og jeg er ansigtet bag REFUGIET. Dem som kender mig, ved godt, at min tilgang til livet ofte er ret kreativ, på godt og ondt. For mig stod det klart, at jeg som frisør kunne få lov til at bruge min kreativitet hver eneste dag og med den få folk til at shine.
I 2014 stod jeg endelig med mit svendebrev efter et langt og sejt træk. Fra min læretid startede i 2010 og frem til 2021 har jeg arbejdet i små og store saloner samt på enkelte tv-produktioner. Men jeg synes, det går for hurtigt i de fleste saloner. Tid er penge. Jo flere kunder der kan presses igennem maskineriet, des bedre.
Efter en periode på halvandet år, hvor jeg var sygemeldt med en altoverskyggende parfumeallergi, lykkedes det mig endelig at bryde fri af "maskineriet" og åbne min egen lille oase. Her kan jeg værne om den tætte kundekontakt gennem tid og ro – uden aldrig mere at skulle gå på kompromis med mit håndværk.
Missionen
At genskabe den frie leg, nysgerrigheden og det skarpe fokus.
Visionen
At levere "det lille ekstra", der løfter kundeoplevelsen til noget særligt.
Kun ét produkt på hylden
Du finder ingen farvebehandlinger, permanent eller opsætninger her. Jeg tilbyder udelukkende klipninger & lidt lir til bryn og vipper.
Den Skarpe Frisure
Mit absolutte top-produkt. Jeg er ALTID omhyggelig, detaljeorienteret og perfektionistisk. Ren og skær klipning, som du ikke kan undvære.
Lidt Lir (Bryn & Vipper)
Det perfekte touch til at indramme din nye frisure. Omhyggelig retning og farvning, der fuldender dit udtryk.
Kompromisløs Tid
Jeg kunne aldrig drømme om at sende noget ud ad døren, jeg ikke kan stå inde for. Derfor er tid, ro og fordybelse indbygget i alle behandlinger.
Et Trygt Tilflugtssted.
Din behandling i Refugiet skal føles som et frirum, præcis som navnet antyder – som et refugie. Efter min egen kamp med parfumeallergi og et opgør med branchens tempofyldte "maskineri", har jeg skabt en oase, hvor tempoet er skruet ned. Her slipper du for kradsende dufte, tung kemi og følelsen af at være på samlebånd.
Stille-tider
Har du ikke lyst til at snakke? Bare tilføj "Stille" til dine bookingnoter. Der bliver ikke stillet spørgsmål, vi nyder bare roen.
Kemifri Oase
På grund af min parfumeallergi er salonen 100% fri for skrap kemi. Her er ren luft og plads til at trække vejret dybt.
Husregler
- ☕ Kom præcis som du er.
- 🌿 Nyd den rene, kemifrie luft.
- 🗣️ Sig til, hvis noget kan gøres mere behageligt.